tor. 25. nov. | Online Invitation til stormøde

ONLINE - Invitation til stormøde om Tour de France

Brug dette link til vores online møde https://www.youtube.com/watch?v=1e7fTfezJEQ Hør, hvordan du kan være med, når verdens største cykelløb kører igennem Lejre Kommune. Der kommer et link senere.
Tilmeldingen er lukket
ONLINE - Invitation til stormøde om Tour de France

Time & Location

25. nov. 18.30 – 21.30
Online Invitation til stormøde

About the event

Kom og hør, hvordan du kan være med, når verdens største cykelløb kører igennem Lejre Kommune. 

Tour de France er en begivenhed, der tiltrækker sig opmærksomhed fra hele verden – og som bliver vist på tv-stationer i hundredvis af lande.

Og næste år lægger vi her i Lejre Kommune asfalt til en del af 2. etape, der kører op ad Ledreborg Allé, gennem Gammel Lejre, forbi Gevninge, Uglestrup, Rye og så over Munkholmbroen, hvor den fortsætter vestpå.

Når det sker, er det ikke bare et par hundrede cykelryttere i spraglet tøj, der suser forbi. Det er en decideret folkefest, hvor entusiaster kommer strømmende til fra alle verdenshjørner, karavaner af reklamebiler i alle størrelser og udformninger kører forbi i timevis med massiv mediedækning på alle mulige sprog – og så selvfølgelig verdens bedste cykelryttere, der viser, hvor hurtigt man egentlig kan bevæge sig på en cykel.

Det er med andre ord en verdensbegivenhed, der for første og nok eneste gang kommer forbi.

Og du kan være med!

Kom til stormøde torsdag den 25. november og hør, hvordan.

 Se programmet her: 

Sted: Vestergaard, Kantinen

Tid: 18.30-21

Program

• 18.30: Ankomst - snacks og noget at drikke

• 19.00: Velkomst ved Touren i Lejre

• 19.05: Velkomst ved borgmester Carsten Rasmussen

• 19.15: Grand Départ Copenhague, Danemark 2022. Lisa Pedersen fra Grand Départ giver

et indblik i den enestående begivenhed, at Tour de France-feltet kommer til Danmark.

• 19.35: Tour de France i Lejre Kommune – Land of Vikings! Thure Dan Petersen,

Centerchef for Kultur og Fritid, præsenterer rammefortællingen for Tourens besøg i Lejre

Kommune.

• 19.45-20.00: Pause

• 20.00: Trafik, praktiske informationer og planlagte aktiviteter langs ruten – Lunde

Ljungberg, projektleder for Tour de France i Lejre Kommune, fremlægger planlagte

aktiviteter og publikumszoner samt praktisk information om trafik og parkering mv.

• 20.20: Hvordan kan man som lokalt erhverv, forening eller privatperson blive en del af

Den Gule Folkefest? - Michael Brinch formand for Touren i Lejre og Lunde Ljungberg,

projektleder for Tour de France i Lejre Kommune, fortæller om, hvilke muligheder du har -

som virksomhed, forening eller privatperson - for at blive en del af både forårets optakt og

selvfølgelig selve cykelløbets etape igennem Lejre Kommune den 2. juli 2022.

• 20.40: Hvordan kan jeg komme helt tæt på cykelstjernerne? – Lisa Pedersen fra Grand

Départ og Lunde Ljungberg, projektleder for Tour de France i Lejre Kommune, fortæller

om, hvordan du kan blive frivillig medhjælper/vejviser på afviklingen af Tour de France.

• 20.55: Tak for i dag! - Touren i Lejre samler op og siger tak for i dag.

Share this event